Menu Luk

For Brugtsalgsformular, klik her!

Der kan være flere grunde til at ville sætte sit våben til salg. Man kan ønske at købe nyt, man kan have ramt loftet for hvor mange økser eller pistoler kæresten eller politiet tillader, eller man kan simpelthen være på jagt efter cool cash!

Hos Våbenkammeret sætter vi gerne dit våben til salg og markedsfører det gennem vores salgskanaler på samme måder som vi markedsfører vore andre produkter. Faktisk er vi ikke for fine til at sælge en splinterny Beretta ved siden af en 30 år gammel. Det viser jo blot det er kvalitet!

Kort sagt fungerer det på den måde, at du som sælger udfylder vores brugtsalgsforumlar og derefter går der typisk 24 timer før dit våben er til salg på vores hjemmeside.

De fleste typer våben kræver én eller anden form for tilladelse at besidde i Danmark. Derfor vil salget typisk tage mellem 24 timer og op til 4 uger fra vi har modtaget betalingen til vi kan bekræfte og gennemføre salget. Det afhænger naturligvis af om det er et våben, der kan sælges mod fremvisning af generel våbentilladelse (fx. blankvåben eller haglgeværer) eller om der er tale om en riffel eller pistol, hvor politiet skal godkende den nye ejer. Købers betaling venter på vores konto til salget er gennemført og godkendt, hvorefter det overføres til dig.

Afhængigt af hvad det er du sælger, så tager vi en kommission på mellem 15-25%. Omvendt er der ingen udgifter forbundet med, at blive oprettet på siden. Vores eksakte kommission fremgår af den bekræftelse du modtager efter, at du har udfyldt brugtsalgsformularen.

Eksempler kunne være:

  • Du ønsker at sælge en Beretta 92FS fra 1998, som vi ud fra stand vurderer kan sælges for 7.495 kr inkl. moms, her ville du netto få udbetalt 6.312 kr.
  • Du ønsker at sælge en M1858 officersabel, som vi ud fra stand vurderer kan sælges for 1.495 kr inkl. moms, her ville du netto få udbetalt 1.139 kr.
  • Vores avance varierer med andre ord, alt efter pris og type våben, men fælles er at du ikke betaler før våbnet er solgt!